Frokostordning fra Madhosmads.dk
Én løsning – alt inkluderet!
Vi har stor fokus på, at maden skal være spændende, sund og varieret – men med respekt for dem som er til det mere klassiske.
Vi laver alt fra bunden. Ingen præfabrikata. Tapenader, dressinger, salsa og pesto er altid af egen opskrift. Vores brød er bagt på surdej og fuldkornsmel.
Vi er meget bevidste om, at alle vore kunder er forskellige, og at der kan være forskellige kulinariske præferencer på en maskinfabrik og et advokatkontor. Derfor tilpasser vi altid vores mad til dem, der skal spise det.
Vores buffeter består af en dagens ret, som skifter hver dag. Den kan være alt fra flæskesteg over coq au vin til sushi. Hertil to slags sprøde salater, fade med forskelligt grønt og et koldt bord med to slags hjemmelavet pålæg eller slagterpålæg samt en dagens delikatesse. Hjemmelavede snacks, dressing, pestoer og tre – fire slags hjemmebagt brød. Endelig en ugentlig kagedag og en ugentlig ostedag.
Vi sætter en ære i variation, sundhed og kreativitet. Så vidt, det er muligt, prøver vi hver dag at gøre alle glade. Hvis dagens ret er lidt ”moderne”, er der lagt vægt på den klassiske mad på resten af buffeten.
Eksempel på ugemenu fra Madhosmads.dk
Salat: Fuego bønner – spidskål – dild – radis – syltede løg – græskar kerner
Salat: Pasta casarecce – ærter – agurk – rødløg – feta – oliven pesto
~~~
Den Lune Ret: Nakkekoteletter i fad med svampe, tomat & ris
dressinger
Afrydning/Oprydning
Ønsker man vores fuldservice-buffet, kan det arrangeres at man får en kok med som anretter og servicerer buffeten under hele frokosten. Så ordner vi også opvasken og stiller eventuelt drikkevarer og anretninger klar til møder senere på dagen. Derudover kan det aftales, at kokken ”nulstiller” kantinen efter frokosten, hvilket vil sige, at vi vasker bordene og stolene af efter frokosten.
Frugtordning
Det er muligt at supplere en frokostordning med en frugtordning. Kontakt os for muligheder.